• Ret

    Frokost,
    Hovedret

  • Kategori

    Pastaprodukter

  • Teknik

    Bagning

  • Niveau

    Nemt


  • Forberedelse

    140 minutter

  • Tilberedning

    40 minutter

  • Total

    180 minutter

  • Mængde

    2 pizza's (Ø 25-30 cm) stykker

Den klassiske napolitanske pizza Margherita, ofte skrevet som pizza margarita, er en af basispizzaerne, som alle synes om. Det er meget nemt at lave denne vegetariske pizza med tomatsauce, mozzarella og basilikum. Brug opskriften på denne basispizza også til at eksperimentere ved at toppe bunden med ekstra ingredienser.

INGREDIENSER

Pizzabunde

  • 250 g mel, helst type “00” + ekstra til at strø med
  • 25 g fersk eller 8 g tør gær
  • 150 ml lunkent vand
  • 1 spsk. olivenolie + ekstra til at smøre
  • 1 tsk. sukker

Tomatsauce

  • 1 lille fed hvidløg
  • 5 basilikumblade
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 dåse flåede tomater (400 g)

Topping

  • 2 stk. mozzarella à 125 g
  • 10 blade basilikum
  • 2 spsk. koldpresset olivenolie

FORBEREDELSE

  1. Til pizzadejen blandes melet med en anelse salt i en skål. Gæren opløses i en tredjedel af vandet og hældes ned i melet. Resten af vandet tilsættes og olivenolien og sukkeret iblandes. Dejen æltes nu godt i mindst 5 minutter. Det nemmeste er at ælte dejen i en mixer eller køkkenmaskine.
  2. Dejen lægges på køkkenbordspladen og æltes godt med hånden i endnu 1 minut. Smør en skål, form dejen til en dejlig kugle, og læg den i skålen. Skålen dækkes til med et rent, fugtigt viskestykke og dejes stilles til hævning i 2 timer.
  3. I mellemtiden pilles hvidløget og et fed hakkes fint til tomatsaucen. Basilikumbladene hakkes fint. Olivenolien varmes i en kasserolle. Resten af ingredienserne til saucen tilsættes sammen med sort peber og salt efter smag. Saucen bringes i kog, skru ned for blussen, og lad saucen småkoge i 5 minutter. Saucen pureres med en stavmixer og hældes i en skål.

TILBEREDNING

  1. Tænd trækullet i Big Green Egg, og opvarm den, med convEGGtor, risten og Baking Stone, til 275-300 °C. Del dejen i 2 lige store dele, og form 2 kugler. Strø mel på Pizza Dough Rolling Mat  og rul én af dejkuglerne ud tyndt på måtten med en dejrulle.
  2. Strø mel på Aluminium Pizza Peel og læg pizzabunden på den. Kom halvdelen af tomatsaucen med en opøseske i midten af bunden, og spred saucen ud til kanten med skeens bagside. Sørg for, at en kant rundt omkring bunden er fri for sauce. Riv 1 kugle mozzarella i små stykker, og fordel mozzarellaen over pizzaen.
  3. Strø mel på Baking Stone. Læg pizzaen på Baking Stone ved hjælp af Pizza Peel, luk EGG’ens låg, og bag pizzaen i ca. 5 minutter, til den er klar. Rul i mellemtiden den anden dejkugle ud, og læg ingredienserne på den på samme måde.
  4. Tag pizzaen ud af EGG’en. Strø halvdelen af de finthakkede basilikumblade over pizzaen, og stænk med halvdelen af olivenolien. Skær pizzaen i stykker med Compact Pizza Cutter. Bag den anden pizza på samme måde.

Relateret tilbehør

Relaterede opskrifter

Inspiration Today

Vil du gerne modtage din portion inspiration via e-mail? Tilmeld dig til vores månedlige nyhedsbrev Inspiration Today, og modtag endnu flere smagfulde idéer i din indbakke. Så modtager du automatisk de lækreste opskrifter, inspirerende sæsonmenuer, praktiske tips m.m.!

Tilmelding