• Ret

    Frokost,
    Hovedret

  • Kategori

    Klassikere,
    Pastaprodukter

  • Teknik

    Bagning

  • Niveau

    Nemt


  • Forberedelse

    140 minutter

  • Tilberedning

    40 minutter

  • Total

    180 minutter

  • Mængde

    2 pizza's (Ø 25-30 cm) stykker

Pizza quottro formagg

Synes du om osten på en pizza? Så er denne opskrift på pizza Quattro Formaggi absolut noget for dig. Du topper pizzaen med 4 forskellige slags ost: lagret ost, pecorino, ricotta og gorgonzola. Når pizzaen er klar, strør du nogle ferske krydderurter over den og som ekstra noget parmesan, som smelter fordi pizzaen er varm.

INGREDIENSER

Pizzabunde

  • 250 g mel, helst type “00” + ekstra til at strø med
  • 25 g fersk eller 8 g tør gær
  • 150 ml lunkent vand
  • 1 spsk. olivenolie + ekstra til at smøre
  • 1 tsk. sukker

Tomatsauce

  • 1 lille fed hvidløg
  • 5 basilikumblade
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 dåse flåede tomater (400 g)

Topping

  • 100 g revet lagret ost af komælk
  • 100 g revet pecorino
  • 80 g ricotta
  • 40 g gorgonzola
  • 1 kvist rosmarin
  • 10 blade oregano
  • 40 g parmesanost
  • 2 spsk. koldpresset olivenolie

FORBEREDELSE

  1. Til pizzadejen blandes melet med en anelse salt i en skål. Gæren opløses i en tredjedel af vandet og hældes ned i melet. Resten af vandet tilsættes og olivenolien og sukkeret iblandes. Dejen æltes nu godt i mindst 5 minutter. Det nemmeste er at ælte dejen i en mixer eller køkkenmaskine.
  2. Dejen lægges på køkkenbordspladen og æltes godt med hånden i endnu 1 minut. Smør en skål, form dejen til en dejlig kugle, og læg den i skålen. Skålen dækkes til med et rent, fugtigt viskestykke og dejes stilles til hævning i 2 timer.
  3. I mellemtiden pilles hvidløget og et fed hakkes fint til tomatsaucen. Basilikumbladene hakkes fint. Olivenolien varmes i en kasserolle. Resten af ingredienserne til saucen tilsættes sammen med sort peber og salt efter smag. Saucen bringes i kog, skru ned for blussen, og lad saucen småkoge i 5 minutter. Saucen pureres med en stavmixer og hældes i en skål.

TILBEREDNING

  1. Tænd trækullet i Big Green Egg, og opvarm den, med convEGGtor, risten og Baking Stone, til 275-300 °C. Del dejen i 2 lige store dele, og form 2 kugler. Strø mel på Pizza Dough Rolling Mat og rul én af dejkuglerne ud tyndt på måtten med en dejrulle.
  2. Strø mel på Aluminium Pizza Peel og læg pizzabunden på den. Kom halvdelen af tomatsaucen med en opøseske i midten af bunden, og spred saucen ud til kanten med skeens bagside. Sørg for, at en kant rundt omkring bunden er fri for sauce. Bland den lagrede ost og pecorinoen sammen, og fordel halvdelen af blandingen over pizzabunden. Fordel halvdelen af ricottaosten over bunden og smuldr halvdelen af gorgonzolaosten over den.
  3. Strø mel på Baking Stone. Læg pizzaen på Baking Stone ved hjælp af Pizza Peel, luk EGG’ens låg, og bag pizzaen i ca. 5 minutter, til den er klar. Rul i mellemtiden den anden dejkugle ud, og læg ingredienserne på den på samme måde.
  4. Tag pizzaen ud af EGG’en. Rib rosmarinbladene af kvisten. Strø halvdelen af rosmarinen og oreganoen over pizzaen, og stænk med halvdelen af olivenolien. Riv til sidst halvdelen af parmesanosten over.
  5. Skær pizzaen i stykker med Compact Pizza Cutter. Bag den anden pizza på samme måde.

Relateret tilbehør

Relaterede opskrifter

Inspiration Today

Vil du gerne modtage din portion inspiration via e-mail? Tilmeld dig til vores månedlige nyhedsbrev Inspiration Today, og modtag endnu flere smagfulde idéer i din indbakke. Så modtager du automatisk de lækreste opskrifter, inspirerende sæsonmenuer, praktiske tips m.m.!

Tilmelding